”Jeg vil gerne udvide vores forståelse af verden. Vise at en almindelig ting som en bluse, du har på, kan blive til noget helt tredje. At man kan overskride nogle grænser fysisk eller mentalt. Man kan sige, at jeg med 3D-kunstværker viser nogle muligheder som argument for tanken om, at det umulige kan lade sig gøre.”

Sådan siger billedkunstner Jette Gejl Kristensen. Et langvarigt bekendtskab mellem kunstneren og en datalog har nemlig ført til, at TEKNE Produktion i dag kan trække på en dedikeret kunstnerisk rådgiver i de projekter, hvor det er relevant. Jette Gejl Kristensen er artist in residence på CAVI og står til rådighed også for TEKNE Produktion.

Kunst og computere 

Peter Møller Nielsen er datalog med interesse for digital kunst og kultur, netkunst og softwarekunst. Derudover forsker han også i eksempelvis softwaresystemer og parallelprogrammering. I 1997 lærte Jette Gejl Kristensen Peter Møller Nielsen at kende og de blev fascinerede af hinandens fagområder. Jette var begyndt at interessere sig for at bringe teknologi og computere ind i sin billedkunst, og det kunne Peter Møller Nielsen sagtens se ideen i.

”Jeg gik dengang og tænkte på at lave en kube af lys, man kunne gå inde i. Det var min tanke, at den skulle vises i et mørkt rum, og at den skulle kunne formindskes og forstørres, så man kunne føle sig omsluttet af den. Men jeg var irriteret over en mangel på stoflig fornemmelse af materiaelet lys. Jeg tænkte, at man måtte kunne arbejde med en mere forfinet fysisk oplevelse af materialet – selvom lys ikke som sådan er stofligt materiale”, forklarer Jette Gejl.

Tankerne om lyskuben og om lyset som materiale førte til, at Peter Møller Nielsen i år 2000 demonstrerede en holobench for Jette Gejl. Den er et stykke 3D-værktøj, der også sidenhen skulle blive en del af maskinparken på CAVI. Et værktøj, der giver mulighed for at arbejde med eksempelvis en lysende kube eller andre objekter i 3D, som netop kunne give kunstneren og tilskueren oplevelsen af en mere fysisk tilstedeværelse af ting, man ikke kan tage fat om og bøje og forme i traditionel forstand.

Datalogen og billedkunstneren fortsatte samarbejdet. Jette Gejl havde mange flere ideer, der handlede om at overskride gængse fysiske rammer for kunst uden at miste følelsen af materialet:

”Jeg er meget interesseret i at koble kropslige oplevelser med tankevirksomhed. Muligheden for, at man kan opleve et værk, der intellektuelt byder sig til men sætter sig i kroppen er interessant, synes jeg. Hvis du kan spænde din fornemmelse af helt almindelige ting – som for eksempel en stol – ud i en grad, så stolen helt overgår til et andet element. Den transformeres må-ske i et 3D-kunstværk til en form for bogstav eller noget helt andet, men du kan ikke fraskrive dig din fornemmelse af, at det er en stol, som du kender den. Du oplever stolen, og du oplever, den undergår en forvandling. Det er mit kardinalgreb.”

Jette Gejl understreger, at hendes tanker ikke skal eller bør blive en mission for den enkelte beskuer. Som publikum må man bruge hendes kunst til præcis, hvad man vil.

”Men for mig er det en dyb nysgrrighed. Jeg bruger min metode til at oversætte al ting. Hvis jeg ser et system af en slags, skal jeg altid lige pille et par skruer ud, for at se, om det ikke bliver et bedre system af det. Jeg er nysgerrig efter at gøre  noget ved strukturer og systemer”, forklarer hun.

Efter halvandet års afsøgning af de teknologiske og matematiske muligheder for at tilføre kunsten noget og omvendt, udviklede Jette Gejl og Peter Møller Nielsen en 3D-version af en svingende lydoverflade via en metode til at beregne bølger. Som hvis man forestiller sig et trommeskind i svingninger, der fylder et lufttomt rum.

Sten i stereo-3D

Den hardcore matematisk beregnede bølgefigur blev lagt ind i en helt anden kontekst, nemlig et køligt, malerisk interiør, et rum, malet af Vilhelm Hammershøi (1864-1916). Forsøgene med at kombinere den svingende oveflade med Hammershøi blev til værkerne og 3D-oplevelserne ’Græs’ og ’Sten’, der kan afprøves i CAVI’s stereoskopiske 3D-panoramabiograf . ’Sten’ lader dig for eksempel se, hvad der sker, hvis stengulvet i et lyst Hammershøi-lokale pludselig om-dannes til en bølgende, vandig overflade, der gradvist opsluger sine omgivelser…

”Vi lagde de hårde, matematiske beregninger ind i en genkendelig rummelighed. Hammershøi beskriver med oliefarve og gråtoner en taktil, følbar fornemmelse i et rum. Han er en fælles kulturarv, som Peter og jeg kunne have imellem os. Vi opnå-ede det, jeg gerne ville: En Rumoverskridelse, en abstraktion i forhold til noget, du genkender. Du er ikke i tvivl om, hvad der sker, men det kan ikke ske i virkeligheden. Men du opfatter det, begriber det, og accepterer det i en kropslig resonans, siger Jette Gejl og fortsætter:

”Det er som med vores drømme, som vi også accepterer næste morgen. Nogle kan genkende en lugt i drømme, eller ved igennem en drøm, hvad det vil sige at flyve i den krop, de har nu. Psykologforklaringerne strækker ikke til at definere, hvordan vi opfatter det uvirkelige i vores drømme. Når du har set for eksempel ’Græs’ eller ’Sten’, erkender du på en anden måde din opfattelse af ting, der virker uvirkelige.”

Fra kunstner til huskunstner

Jette Gejl udvikler stadig nye kunstværker i samarbejde med programmører på CAVI, men i løbet af tiden har hendes rolle ændret sig til også at rumme hendes nuværende position, artist in residence – ’huskunstner’ kan det måske bedst oversættes med. Det er sket gradvist, men efter et år som gæsteprofessor i 2005 – blandt andet med formidling af de skræddersyede softwareprogrammer hun og Peter Møller Nielsen benyttede sig af – var CAVI mere end interesseret i at beholde de kompetencer, en billedkunstner tilførte huset. Indtil videre er det via forskellige projekter lykkedes at opretholde samarbejdet, og det nyder TEKNE Produktion nu også godt af.

”Det giver rigtig god mening for både CAVI og mig. Jeg bliver mere og mere mediekunstner og får flere og flere greb og håndtag at benytte mig af, selvom jeg stadig er afhængig af en programmør, som sætter programmerne op. I sådan et samar-bejde tager det mellem en uge og 14 dage at skabe et værk. Men det er helt fint – jeg har underlagt mig de nye medier, der indgår i min kunst. Når jeg ikke har en programmør, involverer jeg mig i andre projekter i huset, og det er aldrig spildt tid”, siger kunstneren, der på TEKNE Produktions vegne eksempelvis rådgiver de involverede i projektet Mediefacader om oplevelsesmæssige, ikke-kommercielle anvendelsesmuligheder af en ny LED-skærmteknologi.

Pepitatern og klimakajakker 

Blandingen af projekter i genrerne kunst og oplevelseskultur passer Jette Gejl fint. Hun har i øjeblikket en finger med i projektet Havets Hus ved Kattegatcentret, men har for eksempel på det seneste også blandet sin fascination af Chanel-mønstret pepitatern og racerbaner og ud af den skabt pop-up-kunstværket ’Pepitasausage Racetrack’ (læs mere på Center for samtidskunst, C-SAM’s infoside om Pop-up Art her).

En videreudvikling af pepita- og racerbane-temaet var med på Kunstnergruppen Guirlandens 2008-udstilling ’Ø’ i Århus Kunstbygnining. Helt i tråd med Jette Gejls grundidé om at ændre vores perspektiv på kendte former fik en lille fjernstyret bil – med teknisk assistance fra CAVI –  monteret et stereografisk kamera og blev sluppet løs i en racerbane bestående af dagligdags ting som kaffekopper, papirkugler, mos fra en skovbund og ikke mindst pepitatern udskåret i flamingo. Bilen støder ind i det hele, bakker fri og fortsætter sin bøvlede tur rundt i en racerbane. Når racerbanen er stillet op live, ser man i førsteperson filmen fra den bøvlende bils stereografiske kamera på storskærm i 3D … plus, at man kan se turen rundt i banen i virkeligeheden.

”I filmen sker alle de ting, der aldrig sker i virkeligheden. Normalt redder vores reflekser os fra at få kæmpe klumper af flamingo i hovedet, at støde samen med ting. Men vores erfaringer i verden – gode og i sær dårlige – er mange gange bygget på ’sammenstød’ i overført forstand. Her viser jeg en historie om, hvor hårdt det er at støde sammen med verden. Et billede på erkendelse men også en reel erkendelse, når man oplever værket. Jeg taler om konflikter af den uundgåelige slags: Når man har mistet sin mødom, kan man ikke gå tilbage igen. Når man har sagt ja i kirken har det konsekvenser for dig. Det er det, mine værker også meget handler om; vores vej rundt i verden får konsekvenser for os, dem der kommer efter os, og dem der er her sammen med os nu.”

’Waterfield’ er arbejdstitlen på et af Jette Gejls store, aktuelle projekter for TEKNE Produktion lige nu. Det kommer til at udspille sig inden for rammerne af det, TEKNE Produktion kalder CphMinusOne . En lille håndfuld projekter, der forbe-redes i 2008 til at indgå i TEKNE og TEKNE Produktions udstilling ’IMPACT – Art in the age of climate change’, som Nordisk Kulturfond har udvalgt til at være den store nordiske kunstudstilling under FN’s Klima-konference 2009 i København.

Projekterne indenfor rammen CphMinusOne forholder sig til IMPACT’s overordnede tema; de klimamæssige forandringer, der sker på Jorden, i vores nutid. Waterfield opstod ud fra et ønske om at arbejde med mere detaljerede strukturer i 3D end eksempelvis i ’Græs’ og ’Sten’ – og så nogle ældgamle kajakker…

”Vi arbejder med en software, der med en metode, som kaldes volume rendering, definerer hvor mange partikler, der er i et rum. På den måde kan vi give 3D-objekterne en elementkarakter fremfor den flade, vi har arbejdet med indtil nu. Foreløbig arbejder jeg på at få noget klar til Narsaq Museum i Grønland i juni. Musemsledeen havde set en af mine udstillinger, og spurgte, om jeg kunne kombinere mine teknikker med noget på hendes museum,” fortæller Jette Gejl Kristensen og fortsætter:

”Museet har nogle meget gamle kajakker stående, som jeg gerne vil have til at sejle rundt i en bølgende 3D-overflade. Værket kommer til at handle om luft, vand og is, og den nye metode, volume rendering, skulle gerne give dig fornemmelsen af at være omsluttet af elementerne på en helt anden måde. Til klimaudstillingen IMPACT i 2009 skulle det gerne blive sådan, at du ved at investere nogle kræfter kan navigere rundt i en kajak mellem 3D-ismasser, der svarer til konkrete klimadata om indlandsisen i Grønland.”

Jakob D. A. Nicolaisen Artikler